“På loftet sidder nissen med sin julegrød” er en klassisk julesang, som har fundet vej ind i hjertet af den skandinaviske juletradition. Sangen, som er skrevet af den norske forfatterinde Margrethe Munthe i 1911, fanger essensen af en nordisk jul med dens hyggelige billede af en nisse, der nyder sin julegrød. Melodien, der ledsager teksten, bidrager til den livlige og muntre stemning, som karakteriserer dette stykke julemusik.
Historien i sangen udspiller sig på loftet, hvor nissen sidder med sin julegrød, glad og tilfreds med sin yndlingsmad. Til trods for den idylliske scene, introducerer sangen også et komisk element, hvor nissen står overfor rotterne, der skotter og danser omkring i håbet om at få del i julegodterne. Sangens evne til at fortælle en historie og skabe livlige billeder har sikret dens popularitet gennem generationer og den synges flittigt i hele Skandinavien, især i december måned.
Inklusionen af karakteren nissen spejler den nordiske folklore, hvor disse små væsener spiller en vigtig rolle i juletiden. De er ofte portrætteret som vogtere af hjem og dyr, og traditionen siger, at man bør byde dem mad for at sikre sig deres gode vilje. Sangen “På loftet sidder nissen med sin julegrød” afspejler denne tradition og har en fast plads i den skandinaviske kulturkreds, hvor den synges både i hjem, skoler og ved offentlige arrangementer.
Dette afsnit udforsker baggrunden for den klassiske julesang ‘På loftet sidder nissen’, dens skaber og hvordan sangen er blevet en integreret del af juletraditionen i Skandinavien.
Margrethe Munthe er anerkendt som tekstforfatter til ‘På loftet sidder nissen’, en sang hun skrev i 1911. Sangens melodi tilskrives typisk Otto Teich, selvom dette er blevet udfordret som en mulig misforståelse. Munthe, en norsk skolelærer og forfatter, har en afgørende rolle i skabelsen af denne folkelige vise.
Sangen blev oprindeligt skrevet som en del af en sangleg og udgivet i Norge. Den fik hurtigt en plads i de skandinaviske juletraditioner, og er særligt udbredt i Danmark. Sangen, der også er kendt under titlerne ‘Nissen og rotterne’ og ‘Två små röda luvor’, forekommer både i traditionelle sammenhænge og moderne fortolkninger.
I ‘På loftet sidder nissen’ beskrives nissens kamp med rotterne om den eftertragtede julegrød, som er sat på loftet. Nissen, der traditionelt set er en beskytter af hjemmet og dyrene, indtager en central rolle i julefortællinger i Skandinavien. Sangen fremhæver denne tradition ved at illustrere nissens forsvar af julegrøden, en vigtig del af den danske jul.
I ‘På loftet sidder nissen’ indkapsles ånden af den skandinaviske jul, hvor både humor og folklore spiller en essentiel rolle.
Denne sektion afdækker sangtekstens betydning, musikalske klange og den kulturelle kontekst, som “På loftet sidder nissen” udspringer fra.
“På loftet sidder nissen” har gennem tiden haft forskellige musikalske arrangementer. Originalt beskrevet af Margrethe Munthe i 1911, har melodien en simpel og fængende rytme, der let understøtter sanglege. Sangleg som “holzauktion” kan have rødder i denne type musik, hvor rytme og gentagelse spiller en central rolle. Kontrasten mellem nissefar og rotterne skaber et dynamisk lydunivers, hvor katten ofte indgår som en hidsigprop, der forstyrer freden.
Julen er synonym med ro og fred, og sange som “På loftet sidder nissen” bidrager til den stemning. Sangen anvendes ofte i forbindelse med danse og lege, der involverer bevægelse og mimik. I Danmark er det almindeligt, at klassikeren bliver akkompagneret af dans og bevægelse, hvor nissen hopper og svanser, mens rotterne svinser rundt, ivrige efter at få fat i julegodter.
Interaktionen i teksten mellem nissen og rotterne er hjertet af sangen. Rotterne er beskrevet som værende bange men samtidig tiltrukket af nissens mam-mam, julegrøden. Nissens tilfredse forhold til grøden giver et billede af julehygge, mens rotternes listige forsøg på at stjæle grøden injicerer et element af spænding. Historien afsluttes typisk med, at rotterne bliver skræmt væk, hvorved nissen får lov at bevare sin ro og fred.
På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.
Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at kom’ af sted,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!
