“Dejlig er den himmel blå” er en af de mest elskede og kendte danske julesalmer. Denne salme er særligt fremtrædende i den danske jul og synges ofte i kirker, hjem og skoler i juletiden. Teksten til salmen blev skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1810, hvilket gør den til en af de ældre julesalmer i Danmark, men dens budskab og skønhed er tidløs. Sangen findes bl.a. i højskolesangbogen.
Grundtvigs tekst er en hyldest til julen og dens mirakel, fødslen af Jesus Kristus. Han bruger den klare, blå vinterhimmel som en metafor for det guddommelige og det himmelske, som julen forbinder os med. Salmen begynder med at beskrive den smukke, blå himmel og fører derefter lytteren ind i historien om Jesu fødsel i Betlehem, hvor englene synger om fred på jorden.
Melodien, som “Dejlig er den himmel blå” ofte synges til, blev komponeret af Jacob G. Meidell i 1840, nogle år efter Grundtvigs tekst var blevet skrevet. Meidells melodi er både enkel og medrivende, hvilket gør salmen lettilgængelig og elsket blandt både børn og voksne. Samspillet mellem tekst og melodi skaber en stærk følelsesmæssig oplevelse, der indfanger julens essens og budskabet om håb og glæde.
“Dejlig er den himmel blå” er mere end blot en julesalme; den er en integreret del af den danske kulturelle arv og jultradition. Den synges ikke kun i kirker, men også ved julearrangementer, i skoler og hjem, ofte som en del af den hyggelige samling omkring juletræet. Grundtvigs ord og Meidells melodi har tilsammen formået at indfange og formidle en dyb følelse af det højtidelige og festlige, der karakteriserer julen.
Denne salme er et vidnesbyrd om Grundtvigs dybe teologiske indsigt og poetiske evner samt hans evne til at røre ved hjertestrengene hos danskerne, ikke kun i hans egen tid, men også generationer efter.
“Dejlig er den himmel blå” fortsætter med at være en kilde til glæde og inspiration, der bringer mennesker sammen i den skønne juletid. Sangen er en af de mest populære og kendte sange af N.F.S. Grundtvig.
Find andre kendte julesange lige her.
Sidste linje i hvert vers gentages en ekstra gang.
1) Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
2) Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
3) Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
4) Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.
5) De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
6) Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
7) Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
